Råfodring.
Boxerhvalpe spiser råt!



Ind i mellem ville jeg ønske, at vi ikke havde fået de gode resultater med denne foderform, da tørfoder ER meget lettere at fodre med, når man har mange hunde, men da vi ønsker vores hunde skal have det bedste foder, kunne vi aldrig drømme om at fodre anderledes – slet ikke når vi kan se hvor meget godt, det gør for vores hunde. Ikke alle dyrlæger synes om denne foderform, men vi har aldrig kunne få nogen brugbare argumenter, som kunne få os til at skifte til tørfoder igen. Det vi har hørt er f.eks: ”Hunden får ikke alle de næringsstoffer den skal have, og kan risikere at udvikle mangelsygdomme”. Tvært imod  - vores tæver som har fået råt foder i deres graviditet og imens de har opfostret hvalpe, har haft de bedste graviditeter, de største kuld, og de sundeste hvalpe samt har selv set flotte ud, og ikke haft det ”slidte” udtryk, med bare pletter pga hårtab, som vi troede var normalt, efter et stort kuld hvalpe.

Vi har jo et sammenligningsgrundlag, at bygge vores udtalelser på, da vi jo har fået en del hvalpekuld gennem årene, og det er SÅ tydeligt, at se forskellen på tørfoder og rå fodring.

”Råt kød kan være farligt pga bakterierne”, er et andet argument. Vores hunde har aldrig været syge pga foderet, og man ved nu, at hunde på råt foder IKKE kan blive syge af f.eks salmonella, da ph værdien i maven er så lav, at alle dårlige bakterier bliver slået ihjel i mavesækken. (Ph værdien er nede på 1, hvilket svarer til saltsyre!)  ”Hunde kan ikke tåle rå ben, og SLET ikke kyllingeben”. Vi har nu efterhånden fodret både hvalpe og voksne hunde med alle slags ben, siden vi startede på rå fodring, og vi har aldrig haft problemer eller hørt om tilfælde hos andre. En hund på råt foder fordøjer simpelthen alle ben, den kan æde. Store ben fra de bærende knogler hos f.eks koen, kan hunden ikke knuse og dermed ikke æde, og de kan forårsage tandskader.

I det hele taget har vi fulgt med i forskningen, siden vi gik over til den foderform, og vi har altså kun fundet positive argumenter. Det ER svært i begyndelsen, men pludselig begynder man at slappe af, fordi hunden bare trives med foderet, og man begynder at tænke over, at det måske ikke er så vigtigt, at hunden får alle næringsstoffer på samme tid, hver dag, men at man over tid, sørger for at hunden spiser varieret – præcis som os selv! I kan læse meget mere på denne side: barf.dk


Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE